Karen Ladefoged og Hans Peter Johansen fra Sparkær er Årets Ildsjæle - Ulbjerg tager titlen som Årets Lokalområde

Ægteparret Karen Ladefoged og Hans Peter Johansen fra Sparkær blev kåret som Årets Ildsjæle 2026, mens Ulbjerg løb med titlen som Årets Lokalområde. Priserne blev uddelt på Landdistriktskonferencen i Møldrup Sports- og Kulturcenter 23. september.

Mere end 40 år i Sparkær

Karen Ladefoged og Hans Peter Johansen har i over 40 år været blandt de bærende kræfter i Sparkær IF og en række andre aktiviteter i lokalsamfundet. Hans Peter har især været drivkraft inden for fodbolden, mens Karen har stået bag praktiske og sociale opgaver omkring klubhus, kantine, fodboldskole og arrangementer. Parret har også været med til at udvikle lokalområdet gennem nye faciliteter, aktiviteter for børn og Friplejehjemmet Nordstjernen.

De øvrige nominerede til Årets Ildsjæl var Kurt Mosgaard fra Mønsted og Anna Karin Mouritsen fra Foulum.

Ulbjerg har det hele

Ulbjerg fik titlen som Årets Lokalområde med begrundelsen, at byen rummer vuggestue, børnehave, skole, købmand og en række fritidsfaciliteter og aktiviteter. Byens største styrke er ifølge kommunen de frivillige bag. Birgittelyst og Sdr. Resen var også nomineret.

Prisen uddeles af Viborg Kommunes Landdistriktsudvalg og VibLand og hylder personer og fællesskaber, der gennem frivilligt engagement gør en særlig indsats i landdistrikterne.

Konferencen havde i år temaet Fra bolig til bosætning - grønne løsninger for byen, med eksempler på blandt grøn boligrotation, omdannelse af et rådhus i Durup til bæredygtigt boligbyggeri og bosætning i Sennels.

, Redaktionen

Mere fra Viborg Kommune

Etagebyggeri ved Gl. Århusvej i høring frem til 12. november Viborg private Realskole topper Viborgs skoler med 8,4 i snit Viborg ruster sig til 3 døgn uden strøm, vand eller varme for de svageste borgere Taksterne fryses på 10.000 specialpladser i Midtjylland i 2027 og 2028 Alle nyheder fra Viborg Dagblad