Karen Kjærulf var med fra begyndelsen, da Viborg Musikskole blev grundlagt, og gennem årene har mange elever øvet sig ved instrumentet. Nu flytter flyglet ind i bibliotekets fælles rum. Karen Kjærulf og hendes datter Anne deltager i morgensangen, og borgmester Katrine Fusager Rohde siger et par ord.
Bag flyglet sidder Anders Hjorth Nielsen, mens kirkesanger Lis Bæk synger for på de fællessange, biblioteket har valgt.
Morgensangen vender tilbage mandag 2. november, denne gang med sundhedschef i Viborg Kommune Kristine Stange som sangvært.
Arrangementet er støttet af Viborg Kultur- & Idrætsfond og laves i samarbejde med Kulturselskabet.
