Almene boligbyggerier godkendes i 3 trin: først et foreløbigt budget (Skema A), derefter den endelige pris efter licitation (Skema B) og til sidst det færdige regnskab (Skema C). Staten sætter hvert kvartal et maksimumsbeløb for, hvad et projekt må koste, og Viborg ligger i den laveste af 3 geografiske kategorier sammen med byer som Aalborg, Randers, Herning og Esbjerg.
Budgettet låses tidligt
Fordi der kan gå op til 15 måneder fra Skema A til Skema B, og maksimumsbeløbet reguleres hvert kvartal, er loftet ofte højere ved Skema B. Loven tillader derfor kommunen at godkende en højere pris undervejs. Forvaltningen vil som hovedregel sige nej til det og fastholde budgettet fra Skema A.
Fordelen for kommunen: Bevillingen til grundkapitallån overskrides ikke, og huslejen holdes nede, fordi en højere anlægssum ellers ville løfte lejen tilsvarende.
Pulje på 2 millioner kr
Entreprenører har efter byggeriets aftalevilkår ret til at indeksere entreprisesummen, når fastprisperioden udløber — også hvis det skubber projektet over statens loft. For at dække den regning foreslår forvaltningen en pulje på 2 millioner kr. Falder en boligorganisation fra en tildelt kvote, bruges de frigivne penge først til at fylde puljen op til 2 millioner kr, og resten går i kommunekassen.
Boligselskab: Reelt en udhuling
Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg advarer imod at fjerne muligheden for at regulere budgettet ved Skema B. Selskabet peger på, at byggeomkostningerne de seneste år er steget mere end statens maksimumsbeløb, og at det derfor som hovedregel er nødvendigt at bruge hele loftet ved Skema B for at kunne bygge.
Fjerner kommunen den mulighed, vil det ifølge selskabet i praksis udhule maksimumsbeløbet. Så er der kun 2 udveje: At skære i kvaliteten eller helt opgive de planlagte projekter. Selskabet fremhæver, at det bygger for kommunens borgere med de laveste indkomster.
Over de seneste 3 år har reguleringen af den kommunale grundkapital ifølge selskabet været omkring 500.000 kr om året samlet for alle boligselskaberne.
